Helheden arbejder på projektet Det Dannende Fællesskab, som har til formål at udvikle måden Helheden arbejder på som bosted. Projektet foregår i samarbejde med Darum Lokalråd og en række forskellige lokale foreninger. I interviewet her fortæller forstander for Helheden, Ann Thomsen, om projektet.

Vi gentænker, hvad det vil sige at være landsby og bosted

Det Dannende Fællesskab er et fællesskab for Darums borgere – også Helhedens beboere og personale, hvor man samles om nogle meningsfyldte aktiviteter, som giver værdi for alle. Her kan man få idéer, udvikle dem og arbejde sammen for at realisere dem.

Det er noget forholdsvist nyt, at en landsby og et bosted udvikler aktiviteter sammen på den måde. At vi går ind sammen og gentænker, hvad det vil sige at have et fællesskab i en landsby, og hvordan et bosted passer ind i landsbyen. Det udvikler jo landsbyen, og for Helheden er det eksperiment, hvor vi undersøger om det er en brugbar metode at åbne op på den måde og skabe veje ud i samfundet for beboerne.

Vi kan noget særligt i Darum

Jeg tror ikke, at der er tvivl om, at vi kan noget særligt i en landsby som Darum i forhold til at fremme fællesskabsdannelse. Darum er en forholdsvis traditionel landsby med et aktivt foreningsliv, hvor der ikke er langt til naboen. Man kender hinanden. Så her arbejder vi på at udvikle nogle traditionelle landsbydyder sammen. Man er der for hinanden og man arbejder sammen. Man hører til.

De ting, vi sætter i gang er virkelige. Det er ikke noget, som vi gør for at beboerne skal have noget at lave. Det er noget, som beboerne sætter i gang sammen med de andre borgere i landsbyen. Der er noget reelt, som alle har gavn af. Hvis ikke det gør noget for en bred kreds, så har det ingen gang på jord. Det handler ikke om, at folk skal være særligt medmenneskelige – de skal bare være mennesker, som er nysgerrige og vil have det sjovt. De synes, at det er rart, at man kan have nogle skøre idéer, som man så kan se, hvor de fører hen. Det giver noget glæde og energi – man er fælles om at skabe noget og udvikle noget, om man bor på Helheden eller i landsbyen. 

Det laver vi løbende erfaringsindsamling på, hvor vi f.eks. gennem interviews sikrer, at projektet giver merværdi for Helhedens beboere – og Darums borgere generelt. På sigt har vi tanker om en større erfaringsindsamling, så vi kan formidle resultatet til andre bosteder. Indtil videre har vi rigtig gode erfaringer med at arbejde på den her åbne, inkluderende måde, som skaber merværdi for både landsby og bosted, så vi tænker, at det er erfaring, som også kan bruges andre steder.

Historien bag Det Dannende Fællesskab

Da vi startede med Helheden tilbage i 1992, der var det sådan, at man ret hurtigt fik en psykiatrisk diagnose. Så når man flyttede ind på Helheden, så havde man en diagnose – eller man fik ret hurtigt en, og så fik man en førtidspension. Tanken var, at når man var psykisk syg, så var der ikke noget at gøre.

Jeg kan huske, at der var engang, hvor en beboer havde været indlagt på psykiatrisk og skulle afsted. Så stod der en af deres personale og vinkede og sagde, ’du kan altid komme herned på ferie’. Det var lidt tankegangen. Havde man en diagnose, så var ens forsørgelsesgrundlag en pension, og så var der sådan set ikke noget at gøre. Man kunne blive indlagt på psykiatrisk og blive stabiliseret lidt og indstillet på medicinen, men det var det.

Hvis vi fra Helheden snakkede om, at vi synes, at der skulle ske noget mere i personens liv. Hvis personen havde brug for nogle flere udfordringer og at komme mere ud fra vores lidt beskyttende rammer, så var nogle rådgivere temmelig uforstående overfor det. Det var sådan lidt ’hvorfor kan I ikke bare beholde dem? Det går jo godt’. Så tanken om, at man kunne have brug for noget andet for at udvikle sig, den var ikke særlig udbredt.

Og der er der jo sket meget på samfundsplan. Det skyldes nok først og fremmest, at det var rigtigt dyrt, at så mange kom på overførselsindkomst. Det gav jo ikke mening i længden. Så gradvist er tanken vokset frem, at man godt kan have et andet liv som psykisk sårbar ud over det beskyttede liv på et bosted eller en psykiatrisk afdeling. At man kan udvikle sig. Og det er egentligt det, at Det Dannende Fællesskab udspringer af – at det er godt, hvis beboerne har mulighed for et andet fællesskab, end det man finder internt på bostedet med folk, som er i samme situation end en selv.

Det var folk fra Darum, som ville, at vi skulle være mere åbne

Der har vi en fordel på Helheden, for det er egentlig folk fra Darum, som har lagt op til, at vi skal åbne mere op. Hvor vi på Helheden de første år har levet efter det princip, at den der lever skjult, lever godt. Fordi der har været så mange tabuer omkring det at være psykisk sårbar, men det har jo så ændret sig.

Så der begyndte vi at tænke over, hvordan kan vi åbne mere op? Hvordan kan vi få noget mere fællesskab med byen? Fordi vi har erfaret, at det er et stort skridt for beboerne, når de flytter fra Helheden og skal begå sig for sig selv i samfundet. Det er der mange, som ar haft svært ved, fordi de har levet i så beskyttet et miljø. Derfor er vi gået i gang med sammen med byen om at udvikle nogen former for fællesskaber, som alle kan være med i. Her kan man som psykisk sårbar prøve sig selv af og vokse i et tempo, som man kan følge med til.

Der hyrede vi så Henrik Lindberg Hansen som udviklingskonsulent i starten af 2018. Han har nogle kompetencer, som gjorde, at vi kunne videreudvikle og beskrive Det Dannende Fællesskab – hvor Darum Idéforum blev et første skridt i at åbne op. Med Henriks kompetencer kan vi søge nogle midler og få nogle projekter op at stå, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre. De ansatte på Helheden arbejder primært med drift, så vi havde brug for en med fokus på udvikling. Det er et stort arbejde at involvere folk og skabe et fællesskab omkring arbejdet – og også at få alles interesser integreret i et projekt, så de føler, at det er deres.

Fællesskab og udvikling

Mennesker er sociale væsener, men risikoen for at ende i ensomhed med en psykisk sårbarhed, den er stor. Så det handler om, mens man kan få noget støtte, at udvikle nogen vaner og rutiner – få skaffet nogle kontakter og udviklet noget kendskab til, hvordan man fungerer i et foreningsliv. Man får udviklet nogle sociale kompetencer, så man kan håndtere det sociale på med den indadvendthed og sårbarhed, som mange med psykiske sårbarheder lever med.

Man får en oplevelse i en lidt ufarlig sammenhæng af, at man kan klare sig i det sociale, og at man har noget at give til det sociale. Man starter i et overskueligt samfund, som landsbysamfundet i Darum er, og så kan man tilegne sig nogle egenskaber, som man kan tage med sig ud. Man får nogle succesoplevelser i trygge rammer.

De sociale kompetencer, som man kan udvikle på den måde, er grundlæggende for mange af de ting, som man efterfølgende står overfor i livet. Hvis man ikke tør indgå i et fællesskab, så er det ofte svært at finde arbejde eller begå sig i uddannelsessystemet. Med Det Dannende Fællesskab kan man starte i det helt små, hvor man får mulighed for at måle sig op af folk. Man kommer ud, hvor det ikke handler om at være psykisk sårbar, og bidrager til et fællesskab. Hvis man kun kommer i et fællesskab med andre med psykiske sårbarheder, så er det svært at udvikle sig til at kunne begå sig i samfundet generelt. I Det Dannende Fællesskab finder man noget glæde og energi i at arbejde sammen med andre om projekter, som kommer alle til gavn.

Fællesskab og trivsel

Det er klart, at hvis man har noget at stå op til – og man er sammen med nogle mennesker, som lægger mærke til, om man er der eller ej, så gør det en forskel. F.eks. har vi en strikkeklub i Darum, som også inviterer vores beboere til at komme. Og når man så først er der, så giver det trivsel, at man skal noget tirsdag aften. Eller at man spiller badminton i hallen sammen med de andre i byen. Det giver en følelse af at blive set, og at man er en aktiv samfundsborger. Man hører til.

Så er der ikke kun fokus på, at man har en psykisk sårbarhed. Man kan tage en pause fra det og glemme det. Og man kan se, at man er god til at spille badminton eller man kan strikke en trøje. Eller man står og sælger lækkert mad, som man selv har været med til at producere – og som folk roser. Og bagefter møder man nogle mennesker på gaden i Darum og hilser på dem, fordi man kender dem fra andre sammenhænge. Så hører man til på en helt anden måde, end at man bare har brug for Helheden og derfor bor i Darum. Der er brug for en.

Her er der ikke så meget fokus på diagnoser og det, som man ikke kan, men på ressourcer og det, som man kan bidrage med til fællesskabet og gøre andre mennesker glade.

Darum og Det Dannende Fællesskab

Vi er meget taknemmelige på Helheden for, at folk i Darum gerne vil være sammen med Helhedens beboere. At de rækker ud og vil være med til at tænke i nye samværsformer. Det handler jo nok om, at vi er borgere i Darum, og vi har været her i mange år – siden 1992. Der er flere i årenes løb, som har sagt, at vi giver liv til byen. Der var en som sagde, at hvis ikke vi var der, så skete der ikke det store i bymidten. Så jeg tror, at vi hører til i byen på lige fod med alle andre.

Nogle er måske også nysgerrige på, hvad vil det sige at være psykisk sårbar. Og så få noget indsigt i, at det er der jo ikke noget farligt i. De er jo mennesker ligesom mig. På den måde er der noget interesse og nysgerrighed.

Høj kvalitet og kreativitet

Der er altså en nysgerrighed og positiv opmærksomhed, som vi bygger videre på i Det Dannende Fællesskab. Vi deltager jo også i de lokale tiltag, som Høstmarkedet og Vadehavsdagen. Her laver vi mad og sælger det. Vi sikrer, at det er høj kvalitet og gennemtænkt. Så på Vadehavsdagen solgte vi for eksempel lammeburgere og hjemmelavede pøser. Der har vi nogle kreative folk ansat i køkkenet, som arbejder sammen beboerne om at lave høj, lokal kvalitet. Så det passede ind i temaet. Og vi fik rigtig meget ros for det – nu er vi efterspurgt til de her arrangementer.

Og det giver også beboerne og personalet på Helheden meget selvværd. Vi laver kvalitet, som er efterspurgt. Der er behov for os – og vi bidrager med noget, som måske er svært at lave ellers, fordi vi har et professionelt personale, et godkendt køkken og nogle dygtige beboere. Og hvis der kommer et overskud, så går det tilbage i lokalsamfundet.

Darum Idéforum

Darum Idéforum er et sted, hvor man får idéer og udvikler idéer. Det var en idé, som vi satte i gang for at åbne mere mellem Helheden og Darum. Det blev nok rigtig sat i gang, efter vi havde vores 25 års jubilæum i 2017, hvor flere fra Darum efterspurgte, hvordan vi åbner mere op på Helheden ift. Darum.

I Darum Idéforum arbejder vi med nogle mindre projekter, som spontan sport, hvor folk bare kan droppe forbi og deltage, og en bagedyst og andre tiltag. Og vi arbejder på et større projekt, Troldene bag Diget.

Troldene bag Diget – et aktivitetsområde ved Vadehavet

Lige nu er vi i gang med at søge midler til et aktivitetsområde, som bygger på nogle lokale myter. Det er udsprunget af Darum idéforum, hvor en af vores beboere fik idéen til, at vi skal lave nogle skulpturer, der bygger på troldene Thor og Breum fra en lokal myte.

Vi har haft offentlige møder, hvor lokale foreninger og borgere er kommet med deres idéer, og på den måde har vi udviklet det til at blive noget, som alle i lokalsamfundet kan få gavn af. Ribe Digelag har stillet jord til rådighed. VI har fundet en helt unik placering på Thors Banke. Det var en idé, som kom spontant, og som vi så udviklede på. Det må man sige, det var ikke sket, hvis ikke vi havde haft Idéforummet.

Nu består projektet af troldeskulpturerne, et langbord, et dragerede på et udsigtspunkt, fem ellehuler, et motionsområde og en sansesti, som introducerer områdets flora og fauna for lokale og gæster i Nationalpark Vadehavet (læs projektbeskrivelsen her). Det gør vi i samarbejde med Lokalråd, FDF, IF og Darum Børneby (skole, børnehave og fritidsordning). Og vi er løbende dialog med Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet og Dansk Handicap Forbund – sidstnævnte for at sikre, at området er tilgængeligt for alle.

Alle får gavn af troldene

Så du kan godt se, at vi åbner meget op ift. til lokalområdet med sådan et projekt. Beboerne kan virkelig komme ud og bruge sig selv. Og det i en sammenhæng, hvor Helheden deltager som bosted. Så personalet sikrer, at de kan føle sig trygge ved det – og bliver introducerede til at engagere sig.

Og lokalområdet får også gavn af det. FDF og skole kan bruge det i deres aktiviteter og undervisning, Darum IF kan bruge området til motion – vores beboere dyrker allerede crossfit – og foreninger generelt kan bruge området til deres aktiviteter. Private kan holde fødselsdag der eller picnic – eller bare kigge forbi og holde hvil, når de er ude at gå. På Helheden har vi planer om at holde fællesspisninger derude – og hvad vi ellers kan finde på. Beboere og personale er meget kreative.

Så på den måde kommer det mange mennesker til gode. Beboerne i Darum og Helhedens beboere – men også en bredere kreds, som besøger området. Det kommer mange mennesker til gode. Og det er en idé, som en beboer fra Helheden har fået.

Butikken i Møllegården

Vi har jo en dejlig bygning i Møllegården, som har en fantastisk have og en historisk placering i byen. Vi udbytter slet ikke det potentiale, som ligger i bygningen og haven. Og vi har en velfungerende, stor kantine. Derfor har vi længe gået og overvejet at lave en gårdbutik. Der vil vi kunne sælge vores egne varer, som er produceret af beboerne – men også tage andre varer ind fra lokale producenter. Og vi kan samarbejde med andre i byen, som gør noget tilsvarende. Så det er en idé, som er i sin vorden og som vi skal ud og samle nogle mennesker omkring, så vi kan se, hvad det kan skabe af merværdi for Darum.

Tanken er, at mens Troldene bag Diget er rettet mod det kulturelle og mod at skabe noget fællesskab for beboerne omkring det, så kan en gårdbutik være med til at udvikle på nogle erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige kompetencer. 

Vi har jo allerede efterspørgsel, efter at vi har produceret hjemmelavede pølser og lammeburgere på Vadehavsdagen og høstmarkedet. Det er noget, som beboere og kantinen har produceret, og som folk gerne vil kunne købe generelt. Det kan også være marmelade og is. Så den kvalitet, vi lægger i de produkter og den efterspørgsel, som der er, styrker selvfølelsen for de, der arbejder i kantinen – beboere og personale. Og det giver Helheden en speciel position i byen, som et sted, der kan producere kvalitet med god smag og et lokalt islæt. Ligesom vi kan arbejde sammen med andre lokale producenter, hvis produkter beboerne kan være med til at sælge. Det får alle gavn af.

Vi er jo ikke sat i verden for at tjene penge, så vi skal have fundet ud af, hvad et overskud skal bruges til. Det skal ske indenfor de lovmæssige rammer for, hvad et bosted må. Men det kan gå til aktiviteter, som ligger indenfor Helhedens formålsparagraffer, eller det kan gå til noget, som kan komme Darum til gavn.  

Personalets rolle i Det Dannende Fællesskab

Beboerne fra Helheden har jo nogle udfordringer i deres sårbarheder. Og det sker, at det er svært at deltage i Det Dannende Fællesskab. Men det er her, at vores personale træder til og understøtter beboernes arbejde og udvikling i de forskellige tiltag.

Alle mennesker har jo deres begrænsninger. Og det har beboerne på Helheden også. Så man bidrager med det, som man kan. Det burde vi alle jo gøre. Man skal finde ud af bidrage, hvor man kan det. Det er også derfor, at vi arbejder med så brede projekter med mange forskellige opgaver, så alle har noget at bidrage med.

Og det skal vi som personale støtte beboerne i med de kompetencer, som vi har som professionelle. De har blik for den enkelte beboer og snakker med dem om, hvordan de kan deltage – og om hvad det vil sige at være med i et fællesskab. Og personalet kan gå med til arrangementerne sammen med beboerne. Det skaber et grundlag for tryghed og udvikling.

Men det er nu ikke altid, at det er bedst, at personalet er med beboerne. Det handler jo også om at give slip, så beboerne oplever, at de kan et fællesskab og er værdsatte i det.